Foerste weekend i Guatemala - lige pludselig var det fredag!
Efter skole gik vi paa markedet, der er saa stort, at man kan fare vild i det... Hvilket vi naermest ogsaa gjorde. Vi gik dybere og dybere ind, omringet af aeggebakker i stakkevis, slagtede fugle i massevis, grisehoveder, kotunger, toerret frugt, frisk frugt, groentsager, krydderier, urer, haengelaase, tetrisspil, smykker, alt og ingenting... Gaa mod lyset! Vi kom ud til sidst, ved et bur med levende kyllinger. "Aaaiihh! Levende kyllinger! Hvor er de soede!" - isaer to af de andre piger viste stor begejstring og de to maend der sad i butikken ved siden af grinede aabenlyst af deres hoejlydte udbrud. Jeg tror de synes vi er mindst lige saa underholdende, som vi synes de er.
Senere tog vi hen paa en bar, der ligger samme sted som skolen og satte os op paa tagtarrassen. Mens vi spillede kort og noed en kold oel, gik solen ned bag vulkanerne.
I loerdags var vi paa byvandring, hvor vi saa paa nogle af de smukke bygninger, som er helt saerlige for Antigua. Der er ikke mindre end 15 kirker, hvor 12 af dem stadig er i brug, alle med snoerklede moenstre af forskellig slags. Egentlig er alle bygningerne sjove at kigge paa, fordi de er malet i saa mange farver. Bare internetcafeen, hvor jeg sidder nu, er baade blaa og sandfarvet, groent, roedt, sort og blaat glas i doeren og moenstrede fliser i gulvet. Og masser af planter, selvfoelgelig.
Om aftenen var vi inde paa en cafe, hvor de viser film et par gange om ugen - det goer de faktisk flere steder, og det eneste man skal betale for er kaffen. Vi saa Water For Elephants (ikke anbefalelsesvaerdig) med spanske undertekster, saa selv en nybegynder som mig kunne foelge med.
Soendag, i gaar, tog vi til Monterrico. Det er en lille by, der ligger 2/3 timer fra Antigua, som er kendt for dens sorte strand. Det var voldsomt varmt, og sandet braendte under ens foedder. Men det var sjovt at bade i Stillehavet! Boelgerne var enorme, og man skulle ikke gaa ret langt ud foer man kunne maerke den staerke kraft, der er i havet. Det bedste var at stille sig med ryggen til boelgerne og vente paa at de kom og vaeltede en omkuld - lige saa vildt som en tur i Tivoli!
Paa vej derhen og tilbage kom vi igennem en masse smaa byer. Indtil videre havde jeg kun set en smule af Guatemala City (hovedstaden), Antigua og San Antonio, saa det var interessant at komme ud paa landet. Ogsaa her er husene farverige, og jeg husker specielt en kirke, der var malet lyseroed. Det blev tydeligt, at Guatemala er et fattigt land, hvad oekonomien angaar. Men paa trods af det, lader folk til at vaere optimistiske og glade, hvilket ikke kan undgaa at vaekke tanker: Hvor tit faar man et aegte smil fra kassedamen i Fakta? Hilser folk paa en, bare fordi man holder i den samme bilkoe i Aarhus? Hvem oensker hinanden en god dag, naar de krydser hinanden paa fortovet i Danmark? Det goer man i Guatemala, selvom langt flere mennesker rent faktisk har problemer med at faa mad paa bordet og burde have grund nok til at surmule. Kom igen, Danmark. Hvordan er stress blevet en folkesygedom? Hvorfor skaerer hver femte teenager sig selv i haandledet eller lider af en spiseforstyrrelse? Jeg er meget forvirret.
Heldigvis fik jeg pandekager med melon til morgenmad og skal danse salsa senere i dag, saa paa trods af min danskhed er jeg er vist ude for farezonen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar